Profil

Kollegiet blev opført i 1965 og tegnet at arkitekt Per Christiansen, Espergærde, der ligeledes har tegnet kollegierne i Marstal og Tønder.

Kollegiet blev moderniseret og udvidet i 1991/1992 og råder nu over 50 værelser, der er blandt byens største kollegieværelser pa ca. 30 m2 brutto. Der findes 49 stk. etværelses lejligheder heraf 1 for handicappede samt 1 toværelses lejlighed pa ca. 50 m2 for to samboende.
Værelserne er umøblerede, men er alle forsynet med eget køkken, bad, toilet, belysning, skabe, gardiner og badeforhæng.

Alle værelser er forsynet med internetadgang 200/200 fiber mb/s (deles af beboerne).


4. Maj-Kollegiet med dets smukke haveanlæg, der står til beboernes rådighed, er beliggende i kønne omgivelser i Aabenraas centrum, hvilket giver let adgang til byens uddannelsesinstitutioner og fritidsfaciliteter herunder sports- og svømmehal uden transportomkostninger.
Byens forretninger er ligeledes placeret tæt ved kollegiet, således at de daglige indkøb kan foretages uden besvær.

Kollegiet er forsynet med et moderne vaskeri med tørretumbler.
Der er aflåselig cykelindhegning.
Kollegiets udendørsarealer er TV-overvåget.
Der er etableret udendørs grillplads, som er meget benyttet om sommeren.

Beboerne er organiseret i Kollegianerrådet, der er bindeled mellem beboerne, forstanderen og
bestyrelsen, hvori 2 medlemmer af Kollegianerrådet har sæde.
Kollegiet afholder et arrangement med festmiddag den 4. maj.
Kollegianerrådet forestår diverse arrangementer i årets løb.